Hvad med katten?

Charlie i forhaven

Ja, hvad med Charlie? Hvordan har den klaret turen herned? Nogle af jer husker sikkert dyrlægens råd om, at han som en del af forberedelsen til turen burde høre lydcder med flyvemaskinelyde. Et råd vi aldrig fulgte. 

Charlie rejste med Jens og Stella herned. Det var en hård tur for Charlie. Ingen tvivl om det. Halvandet døgn på farten, tre lufthavne, to flyvemaskiner, et hotel og op til flere bilture. Meget af tiden uden "sine kære" omkring sig. Han endte hele rejsen med at komme kørende på transportbåndet i Maputos lufthavn sammen med alle kufferterne. Det var mens de var undervejs, at jeg flere gange fortalte mig selv, at det "jo bare" er en kat uden for mange tanker og følelser. 

Han klarede det okay, men fik vist et mindre chok. Han var - og er stadig - meget følsom for lyde og søger trygheden, det vil sige os. Jens påstår, at det har hjulpet gevaldigt, at jeg kom herned. Jeg - og Sarina - er den, han kender bedst. Jeg er hans madmor. Desuden er jeg hjemme ved ham i huset her. 

Han udforsker i øjeblikket forhaven, som nu engang er det rum han har. I Danmark havde han 1400 m2 have med tilstødende marker og gamle frugttræer. Til gengæld får han mindst lige så meget opmærksomhed nu som i Danmark. Hvis han kunne snakke, ville han lige som resten af familien sige, at han savner en sofa. 

Vores forhave. What you see, is what we've got.

Charlie, hovedløs gerning og hjertefuld handling

Charlie er vores etårige Main Coon kat, som vi i løbet af foråret besluttede at tage med os til Maputo. beslutningen blev taget med hjertet - uden vished om hvad det indebar. Hvem tager også sin kat med syd for ækvator?

Lad det være sagt med det samme. Der er stort set ingen hjælp at hente, når det gælder regler og procedurer for at tage en kat med til et andet land. Du skal selv evne at researche på nettet etc. Dyrlægen kan i heldigste fald henvise til nogle websider.
Det er nu også fair nok, for reglerne varierer så meget fra land til land. Fx må Charlie ikke komme ind i Sydafrika, men gerne i Mozambique. Heldigt nok. Dette betød, at hvor vi normalt mellemlander i Sydafrika, så måtte vi vælge en helt anden flyrute med et halvt døgns ventetid og overnatning i Lissabon - pga Charlie. 

Derudover er han blevet vaccineret og tatoveret, og embedsdyrlægen i Vejle har skrevet under på, at dyrlægen, der har givet ham en sundhedsattest, er en rigtig dyrlæge (!).
Det var mig, som var ved dyrlæge med Charlie. Og hvilken dyrlæge. Fagligt engageret og med et noget holistisk syn på tingene. Hun ville gerne, at Charlie skulle have en god rejseoplevelse, så hun foreslog alt fra at medbringe jord fra haven (med i flyveren!?!), overnatning på Lissabon strand aht at han kunne komme af med sin afføring og lån af lydcder med flyvemaskine lyde, så han kunne vænne sig til rejsen. 

Personligt havde jeg mere forestillet mig halvandet døgn fuld narkose, som han kunne vågne lykkeligt uvidende op fra for så at få øje på mad og drikke og en kattebakke med grus. Kompromisset blev nogle beroligende piller og spray. Det var ikke vores oplevelse, at de to ting gjorde en forskel. 

Men altså nu er Charlie ankommet til huset sammen med Jens og Stella og ser ud til ikke at have lidt nogen større psykisk belastning. Selv om jeg aldrig nåede på biblioteket efter de lydfiler...